Rosenbech - Referencer

Placeholder Picture

Referencer

Her kan du læse lidt om hvad klienter og aviser har skrevet om mig og mine behandlinger.


Læs om :

Få smerterne på afstand
Hun kan mere end hendes fadervor
Her er hjælp at hente for eksamensangste
Et anderledes arbejde som alternativ behandler
Regressionsterapi - en rejse i tid og sted ... og en kæmpe hjælp til at komme "op" igen
Hypnose - er det fup for penge
Tina kan sende tankerne på tidsrejse
Stedet hvor man altid får en god og professionel behandling!

Få smerterne på afstand

"Som kørestolsbruger begynder kroppen på et tidspunkt at brokke sig her og dér og så er det fantastisk at kunne komme forbi Tina og få en gang massage og få smerterne på afstand. Og når psyken driller er der ikke noget bedre end at besøge Tina og få hendes hjælp til at få ro i hovedet. Et besøg hos Tina kan klart anbefales."

Lene Jakobsen

Hun kan mere end hendes fadervor

"En veninde henviste mig til Tina Rosenbech i Jelling, jeg troede ikke rigtigt på det, da jeg har prøvet mange forskellige alternative behandlere, men jeg må nok sige at hun kan mere end hendes fadervor. Jeg har fået mere ro, mere energi, og føler at jeg stråler, hver eneste dag. TAK Tina, jeg har bare fået det fantastisk!"

Maybrith

Her er hjælp at hente for eksamensangste

Jeg har haft besøg af en fotograf og en journalist fra Jelling Ugeavis til en snak om hvad der kan gøres for at hjælpe personer med eksamensangst.
Klik hvis du vil læse artiklen om eksamensangst.

Et anderledes arbejde som alternativ behandler

Jeg har haft besøg af en fotograf og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad til en snak om mit arbejde som alternativ behandler.
Klik hvis du vil læse artiklen, der bringer emnet "healing" ned på jorden.

Regressionsterapi - En rejse i tid og sted …
og en kæmpe hjælp til at komme ”op” igen

"En omstrukturering på arbejdspladsen, gjorde at jeg efter 38 år i den samme koncern pludselig stod med en fyreseddel. Det gjorde ikke synderlig godt for hverken selvværdet, selvtilliden eller humøret – og udover at skubbe mig længere og længere ned i et sort hul, gik det også ud over familien.

Selvom jeg var skeptisk på forhånd, gik jeg med til at få et par regressionsbehandlinger hos Tina – og de gjorde hurtigt en stor forskel, så jeg i dag er kommet op af det hul jeg var faldet i. Den første trance tog næsten to timer, men jeg følte kun jeg havde ligget på briksen i ganske kort tid. Til gengæld kom jeg langt omkring i både tid og sted, og fik fundet ind til noget så jeg kunne begynde at bygge mit selvværd op igen. Og med selvværdet kom selvtilliden og ikke mindst humøret tilbage.
Regressionsterapi nummer to lagde endnu mere på selvværdet og humøret, så i dag ser jeg igen lyst på tilværelsen, og er sikker på at jeg fortsat har mange år på arbejdsmarkedet foran mig.
Og at humøret igen er kommet op smitter af på familien – og deres humør bidrager til mit, så nu ser vi igen positiv på livet!"

Kim

Hypnose - er det fup for penge

"Jeg hedder Michael, og er veteran (førtids pensionist siden 1. april 2014) på grund af mine 12 år i forsvaret. Jeg har PTSD, i svær grad og 6 andre diagnoser, som jeg ingen gang kan udtale. Efter 6 års kamp, søger jeg så efter et liv, uden for arbejdsmarkedet.

Hvorfor så hypnose behandling?
Jeg har søgt det sidste år efter noget behandling som kan hjælpe ud over min psykolog – læge – og piller. Og jeg har prøvet en del. Men her tror jeg at jeg har fundet noget som jeg virkelig kan bruge til noget. Var selvfølgelig skeptisk første gang, for hvad er det nu for noget det (hypnose) og er det fup for penge. Men nej, jeg røg på briksen, og hun begyndte både med hypnose og healing, snakkede og sagde nu ser jeg "! er det rigtig?" Og fanden om hun ikke så ting som kun jeg og min kone kendte til, det er sgu da lidt uhyggeligt. Men også et tegn på at hun kan noget, og rette ting. Bagefter sagde hun, "du har en kasse med fotos du skal have væk". Det har jeg tænkt på de sidste 3 år, så det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at brænde den af. Alt fra forsvaret.
Hun var venlig – smilende – behagelig og meget lyttende og et rart sted at være. Har siden gjort noget jeg skulle have gjort for lang tid siden: sige fra.
Jeg er sikker på at jeg skal op til Tina igen, for jeg skal have et liv igen."

Michael K

"Tina kan sende tankerne på tidsrejse"

Vejle Amts Folkeblad har været forbi til en snak.
Se hele artiklen fra avisen om at sende tankerne på tidsrejse.

Stedet hvor man altid får en god og professionel behandling!

"Det er super godt, at man kan kombinere 3 behandlingsmetoder (massage, zoneterapi og healing).
Tina er god til at vurdere hvad ens krop og sjæl har brug for i helingsprocessen. Vi har gennem længere tid haft en firmaordning ved Tina, og det har ryddet mange skavanker af vejen."

Bo Johansen